Husk venligst sundhedskortet
Femø Lægeklinik har tidsbestilling mandag, onsdag, torsdag og fredag, kl. 8-9 (dog ikke fredag, hvis weekendfri). Tirsdag aftenkonsultation forudsætter ligeledes tidsbestilling.
Hvis du skal have udført en længerevarende undersøgelse, behandling, udfærdiget attest mm., aftales det i telefontiden.
Hvis du har forskellige sygdomme/symptomer at tale om, bedes du komme flere gange. Det giver et bedre udbytte.
Sygebesøg aftales i telefontiden. Telefonkonsultation og receptfornyelse i samme tidsrum. Anmodning om elektronisk receptfornyelse skal være klinikken i hænde inden kl. 08 mandag, onsdag og torsdag (og fredag hvis vagt), hvis recepten skal indløses samme dag.
Benyt venligst fastnetnummeret 54 71 50 05 og IKKE mobilnummeret, som er reserveret akutte henvendelser samt tidspunkter, hvor jeg ikke befinder mig i klinikken.
SMS: Kun efter aftale.
E-konsultation er beregnet til korte spørgsmål af ikke-hastende karakter. Svartiden kan derfor være op til tre hverdage.
Svar på blodprøver, og andre prøvesvar: husk at kontakte klinikken, hvis ikke andet er aftalt.
Femø Lægeklinik bygger sammen med Ø-Lægerne Fejø på et udvidet familielægekoncept, dvs. at du hverdage kl. 16 – 08, weekender og helligdage kl. 00 – 24 kan komme i kontakt med mig eller Ø-Lægerne Fejø ved akut opstået sygdom. Dog skal du forinden have kontaktet Region Sjællands Lægevagt: 1818, som vurderer dit behov.
Femølægen og Ø-Lægerne Fejø har indgået aftale om at vikariere for hinanden under kurser, ferier og fridage.
Ø-Lægerne Fejø er, ligesom Femølægen, alment praktiserende læger og arbejder på Fejø Lægeklinik. Tlf. 54 71 31 25.
Jeg er ikke afhængig af færger, men har egen lægebåd, som dog ikke benyttes i stærk blæst eller tæt tåge.
Region Sjælland har desuden oprettet et 112-akuthjælperhold, der består af frivillige Femøboere, der alle har gennemgået et udvidet førstehjælpskursus i bl.a. hjertemassage, brug af hjertestarter og iltapparat. Holdet opdateres hvert år. Akuthjælperne alarmeres via 1-1-2.
Nyttige links:
coronasmitte.dk
vacciner.dk